Monitor-/Lydtekniker

Godthåb Revyen søger nye medhjælpere til teknikgruppen!

Om Godthåb Revyen
Godthåb Revyen er en revy af spejdere for spejdere under Det Danske Spejderkorps. I mere end 50 år har vi skabt shows fyldt med sange, sketches og masser af grin. Gruppen består af fire performere, et band med fire musikere og en teknikgruppe med fire faste medlemmer. Vi optræder i København og rejser rundt i landet for at underholde spejdergrupper og korps. Vores revy handler ikke bare om at optræde – det handler om fællesskab og at have det sjovt sammen!

Hvad indebærer rollen?
Teknikgruppen spiller en central rolle i at få vores shows til at forløbe glat og professionelt. Helt konkret leder vi efter en person der kan arbejde sammen med vores lydmand, der lige nu er ene mand på posten. Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være: 

  • at opsætte PA-anlæg
  • forbinde instrumenter og mikrofoner
  • styre lyden på scenen (vi arbejder med in-ear monitor) under forestillingen

Hvem er du?
Vi leder efter personer med interesse for teknik – erfaring er ikke et krav! Hvis du er nysgerrig og har lyst til at lære, hjælper vi dig med alt fra at forstå teknikken til at mestre opgaverne. Du er måske allerede en del af spejderlivet eller bare glad for at arbejde med lyd, lys og video i et kreativt miljø.

Hvad tilbyder vi?
I Godthåb Revyen får du mulighed for at være med i et kreativt og hyggeligt fællesskab, hvor vi griner, lærer og arbejder sammen. Vi elsker at nørde teater og musik og skabe noget, vi er stolte af – samtidig med, at vi har det sjovt. Du bliver en del af et stærkt hold, hvor vi altid hjælper hinanden, og hvor det sociale vægtes ligeså højt som resultatet.