Bliv vores nye produktions- og forestillingsleder i Godthåb Revyen!
Om Godthåb Revyen
Godthåb Revyen er en revy af spejdere for spejdere under Det Danske Spejderkorps. I mere end 50 år har vi skabt shows fyldt med sange, sketches og masser af grin. Gruppen består af fire performere, et band med fire musikere og en teknikgruppe med fire faste medlemmer. Vi optræder i København og rejser rundt i landet for at underholde spejdergrupper og korps. Vores revy handler ikke bare om at optræde – det handler om fællesskab og at have det sjovt sammen!
Hvad indebærer rollen?
Som produktions- og forestillingsleder bliver du en vigtig del af vores team. Din rolle er at hjælpe med at få styr på de praktiske ting, så vi sammen kan lave fantastiske forestillinger. Du skal ikke kunne det hele på forhånd – vi støtter hinanden hele vejen.
Dine opgaver kan fx være:
- At lave tidsplaner og sørge for, at alle ved, hvad de skal.
- At planlægge opsætning og koordinere med teknikken.
- At hjælpe med de små (og store) praktiske ting på showdagene, så alt glider nemt.
Hvem er du?
Du er måske allerede en del af spejderlivet, eller du kan lide idéen om at være med i et sjovt fællesskab. Vi leder efter en, der:
- Har lyst til at tage del i en kreativ proces og være en vigtig brik i teamet.
- Er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket.
- Elsker tanken om at arbejde sammen med andre og skabe noget fantastisk.
Hvad tilbyder vi?
I Godthåb Revyen får du mulighed for at være med i et kreativt og hyggeligt fællesskab, hvor vi griner, lærer og arbejder sammen. Vi elsker at nørde teater og musik og skabe noget, vi er stolte af – samtidig med, at vi har det sjovt. Du bliver en del af et stærkt hold, hvor vi altid hjælper hinanden, og hvor det sociale vægtes ligeså højt som resultatet.
